1.Wolf Passion
Uden Sorrig for det, som svandt
Han drager paa nye ＆ farlig F¦rd
Hans eeneste Sorrig v¦re at han intet fandt
Som vaer een Taare v¦rdt
Til han Medynk saae
I hendes ？ine, der alt Lius vaer tendt
Der al Gl¦de snart vaer endt
Slig een Pige hellig, vacker
Det brustne Blik flacker
Hun ki¦ndte Haabet brast
Han viiger for bendes Blik
Med een smertelig Mystik
Fylder hende mod Hi¦rtenski¦r
Med hendes Ild ligger sort ＆ d？d
Ondskab qvalte hver een Gl？d
Dend hviide Gloe, dend slukte han
Men dend ha'r skabt een m¦cktig Brand
Aff Had ＆ Elskov ＆ tungindigt Haab
Nyf？dt b¦res Maanen Frem
Ofver det Sind som her bleff r？fved
Aff dend m？rcke,
Magi paa hende ？fved
Med r¦dde Skrit. mod ham -
Dybt ber？rt：
'Du Diefvlens Sendebud,
som b¦rer Fryckt fra Mand til Brud,
Du Menskehadets reene Styrkedrik,
Du n¦ring for min Si¦l, som d？r
2.Wolf Man
Da Trolddomen bleff h¦ved - ＆ need
Paa Jorden han sv¦ved：Da som nu
Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,
Ved hver Bev¦gelse saa stoor at n¦sten
Dend vaer Smerte
Medens han gik omkring
Blandt Mennisker, vaer han skuffed f？rst：
I Liivets ydre vaer der intet Skifte
Lig det han hafvde f？lt i Ulvens Liiv
De tr¦ller under ham
Med at troskyldig Sind
Fryckter ham,
Een Krafft aff sand Natur,
Som Sanser uden Selfbedrag
Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag
Lig Kv¦ldens Farver, Nattens Aandedrag
For ingen Guder？st hafver nogensinde
Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede
D¦mon, Phantom ＆ Varulv
Vaer kund Naffn paa det de aldrig kunde finde
End han -
I hans Hi¦rte： Een Affgrund tung
Som det sorte Hav
Der eldsker sine Dyb
Der -
Sammenkr？get
I Vintrens Bund
F¦lder han al deris Gl¦de,
Liiv, Mod ＆ Haab
Maanen, stiigende paanye,
Hilser ham fra en sunken Himmel
...Oc ved den lydende Midnattssalme
Som Fryckt i Natten v¦ver
Skald de ffromme atter falme
The spell did breake and gave release
To hours amongst Mankynde
But then, as now, the strayn
Of living, breathing, yea ev'rie move
A burden approaching payn
Dishearten'd he was
As he wander'd with men
On the surface of life - no change
No change as the Beast within
They fear him, these fooles
A power pure, nature unveil'd
Perception sans delusion
Amongst them he walks unseen
Like a tint if Twilight
The breath of Night
No voice of God did tell
Man what He did hide
Werewolf ＆ Phantom, Daemon ＆ Beast -
Mere names given to what they fear'd
But he -
In his heart： An abyss unfathomable
As teh blacken'd sea
Which loves its deeps
There -
An animal shadow crawling
O'er the wintry soil
All Hope, Joie ＆ Life he slayes
The Moone, rising anew,
Bids him welcome from a waning sky
... And by the sounding
Of his midnight psalme
Feare shall be harvest agayn
From the Pious hearts of men
3.Wolf Fear
Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed
Om Fuldmaanens Vee ＆ Grue
Naar det klagede op mod hendes Skiaer
Fra Vintrens kolde Eensomhed
Da frycktede de at Vargen vaer n¦r
Vakt vaer dends gamle Mayestet
Der vaer D？gn da nogen meenede at hafve seet
I hendes Lius, som han splidder med dend
Skygge som han spreer,
Skyggen aff een ukiend Mackt
Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt
Dende Diefvels Herold, han herjede
Fra Kandt til Kandt, ＆ mange aff Mande¦t forsvandt
Paa dend hun lyser, han binder
4.The Voice Of The Devil
All bibles or sacred codes have been the causes of the following
errors：
1) that man has two real existing principles：viz：a body ＆ a soul
2) that energy call'd evil is alone from the body,＆ that reason,
call'd good, is alone from the soul.
3) that God will torment man in eternity for following his
energies.
But following contraries to these are true：
1) man has no body distinct from his soul
5.The Argument
Rintrah roars ＆ shakes his fires in the burden'd air
| 
